Om De Tre Ege
Omsorgscenteret De Tre Ege ligger i Jægerspris, som er kendt for sin skønne natur med skov og fjord.
Der er direkte kig til skoven, og indenfor få hundrede meter ligger det gamle Jægerspris Slot med sine fantastiske bygninger og park. Der er gå-afstand til byens forretninger.
På billedet ses personale og de frivillige på tur i Jægerspris skoven med beboerne.
De Tre Ege er opført i 1971. Der er løbende vedligehold af bygningerne og stedet står som et moderne omsorgscenter med fælles haveanlæg med gangstier, træningshave, sansehave og petanquebane.
Centeret består af fire boenheder med i alt 48 boliger og en afdeling med syv midlertidige boliger.
Derudover rummer De Tre Ege døgnplejens kontorlokaler, sygeplejeklinikken samt Mødestedet (brugerstyrede).