Omsorgscenteret De Tre Ege

Forbud mod brug af åben ild

På baggrund af en tragisk brandulykke på et af kommunens omsorgscentre og af hensyn til beboernes og medarbejdernes sikkerhed har ledergruppen i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering besluttet, at der pr. 1. september 2019 indføres forbud mod brug af åben ild indendørs på kommunens arealer på omsorgscentre og botilbud.

Forbuddet omfatter brug af levende lys, rygning og lignende på alle fællesarealer og servicearealer på kommunens omsorgscentre og bo- og dagtilbud.

Forbuddet omfatter ikke beboernes egen bolig.

Af hensyn til beboernes og medarbejdernes sikkerhed vil:

  • Personalet motiverer beboerne til ikke at anvende levende lys i egne boliger, men at anvende alternative løsninger, som fx LED-lys og lignende.
  • Personalet arbejder med at motivere de enkelte beboere og brugere til, så vidt det er muligt, at ryge udenfor. Der er flere steder opsat askebægre udenfor for at gøre det nemmere at ryge udenfor.
  • De beboere, som fortsat ønsker at ryge indenfor i egen bolig, bliver opfordret til og støttet i at anvende brandforebyggende foranstaltninger, som fx rygelagen og rygeforklæde, i det omfang det er relevant.

Med venlig hilsen

Voksenstøtte og Ældre



Tegning af brandmand med vandslange